Morten, som jeg har kendt gennem mange år, er en af de ganske få personer, jeg har mødt, hvis hele karakter er af en sådan beskaffenhed, at beskrivelser som ’den fødte psykoterapeut’ (og for den sags skyld ’den fødte lærer’) er berettiget. Han er et menneske med et fast, men roligt væsen, som er kendetegnet af varme, nærvær, blid humor og en helt grundlæggende tilbøjelighed til at ville andre det bedste; og derved opstår der som den naturligste ting i verden et trygt rum, som både giver plads til tvivl, usikkerhed og forpinthed og kan danne udgangspunkt for at orientere sig på ny og begynde at afklare kursen videre frem.
De varmeste anbefalinger herfra
Christian A. Stewart-Ferrer
Klinisk psykolog (pens.); cand.mag., Dip.Ed.
Specialist- og supervisorudd. i Psykoterapi
Specialist- og supervisorudd. i Klinisk Børnepsykologi
Tidl. ekst. lektor – Inst. f. Psykologi – Syddansk Universitet
Tidl. ekst. lektor – Inst. f. Psykologi – Københavns Universitet
Jeg har igennem et års tid modtaget coaching af hos Morten – dette i forbindelse med mit arbejdsvirke og i et mellemstadie hvor mine arbejdsopgaver og ansvar har ændret sig betragteligt, og jeg derved havde brug for at kende mig selv i min nye rolle. Morten har været værende, udfordrende og respektfuld under forløbet, og jeg har oplevet at Mortens tilgang, ubevidst har givet mig flere værktøjer end jeg troede. Jeg kan kun anbefale at bruge Morten i hvis man har et reelt ønske om at blive klogere på sig selv.
Lasse – 39år
Jeg kan varmt anbefale Morten. Han er imødekommende, nærværende og fagligt kompetent. Jeg har både følt mig set og mødt fra første samtale.
Jeg har fået værdifuld sparring – både i forhold til min faglige praksis og på et personligt plan. Samtalerne har givet mig en større forståelse for mig selv, mine værdier og hvordan jeg kan bringe dem mere bevidst i spil, både som menneske og i mit arbejdsliv.
Han formår at skabe et trygt rum, hvor refleksion og udvikling går hånd i hånd. Jeg er gået fra hver eneste samtale med nye perspektiver, konkrete redskaber og en følelse af at stå stærkere.
En dygtig og engageret psykoterapeut, som jeg til enhver tid ville anbefale.
Malene Aarø Mortensen
Morten var lydhør i forhold til vores ønsker til kurset, så vi havde en meget konstruktiv proces før kursus start. Morten sørger for en god blanding af teori og praksis, så medarbejderne får afprøvet spørgeteknikker og metoder – hvis det skal virke skal det øves. Mortens undervisning er dynamisk, afvekslende og engageret så kursisterne fastholder nysgerrigheden og motivationen.
Steen Boris Hansen